Vuggestue
Børnehuset Lillebos vuggestueteam består af to stuer; Smølferne og Alferne. Til hver stue er der tilknyttet faste medarbejdere.
For at skabe trygge rammer i hele barnets hverdag er der i vuggestuen et tæt samarbejde på tværs af stuerne. Dette er med til at skabe et trygt og kendt miljø med fokus på relationer, nærvær og anerkendelse samt kendskab til alle medarbejdere, hvor der er fokus på børnenes leg, læring og udvikling. Minimum to gange om ugen vil der tilbydes aktiviteter på tværs af grupperne. Aktiviteterne vil være målrettet de enkelte udviklingstrin og være med til at styrke fællesskabet på tværs af stuerne.
Start i vuggestuen
Indkøring er en vigtig del i forhold til at få skabt trygge rammer for barnet. Hvis det er muligt, afsæt derfor god tid til barnets indkøring. Der laves aftaler ud fra det enkeltes barns parathed og tempo. Der er meget fokus på at give barnet en god og tryg indkøring.
Overgang til børnehaven
Der er fokus på at skabe en god og tryg overgang fra vuggestue til børnehaven. Der etableres besøg i børnehaven fx på legepladsen. Derudover laves der aktiviteter på tværs af vuggestue og børnehave.
Dagsrytme i vuggestuen
6:30-8:00 - Godmorgen. Der er morgenmad indtil 7:30. Børnene samles på en stue, hvor der leges i små legemiljøer (fx læsning, biler, køkkenting og lign.) Hvis muligt opfordrer vi til at børnene har spist hjemmefra.
8:00-9:00 - Børnene går på primærstuen, hvor der er leg, læsning mv.
9:30-9:30-45 - Pædagogisk samling med fokus på sprogudvikling. Formiddagsmad.
9:45- 11:00 - Pædagogisk aktivitet.
11:00-11:45 - Frokost
12:00 - De fleste sover. De små er oppe og spiser frokost.
13:00-14:00: De første børn står op og der er leg på stuerne eller i fællesrummet. Der er ”flydende” frugtmåltid i takt med, hvornår børnene vågner.
14:00-15:45: Leg i små legemiljøer eller legeplads.
15:45-17/16: Samles på en stue, hvor der er leg, læsning puslespil o.a. kl. 16:00 samles hele huset i vuggestuen.